Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2002
Billedkunst og litteratur skæres
Regeringens nedskæringen rammer især billedkunst og litteratur, musikken slipper lettere og teatre undgår grovfilen
Kritikere af regeringens spareplaner fremhæver gerne det politisk umodne og den manglende prioritering i at skære efter grønthøstermetode, altså procentmæssige besparelser. Umiddelbart forekommer de procentbesparelser, som regeringen har angivet i finanslovsforslaget "retfærdige" - altså at alle sparer lige meget.
En lang række forhold, eksempelvis lovbindinger og flerårlige forlig, medfører dog, at besparelserne bliver meget forskellige mellem de forskellige områder. Søndag Aftens tværgående budgetanalyse er baseret på sammenligning mellem SR-regeringens finanslovsforlag fra august 2001 og VK-regeringens forslag fra januar 2002. Analysen viser, at de anvendte spareredskaber først og fremmest rammer områder, hvor den offentlige støtte går til enkeltkunstnere: billedkunstnere og forfattere.
Område
Procent besparelse
Billedkunst
16,2%
Litteratur
14,2%
Musik
7,6%
Teater
3,7%
Biblioteker
2,3%
Museer
2,2%
Arkiver
1,5%
Uddannelse
1,2%
Film
0,6%
Note: Billedkunst omfatter billedkunst, kunsthåndværk og arkitektur. Museer er beregnet eksklusiv overførsler fra andre ministerier til den nye Kulturarvsstyrelse. Bevilling til Statens Kunstfond er forholdsmæssigt fordelt mellem de respektive områder, som støttes gennem kunstfonden.
Den enlige kunstner rammes
Billedkunsten rammes især hårdt fordi der skæres kraftigt i Statens Kunstfond og i Billedkunstrådet. For Billedkunstrådets vedkommende kan forventes en ekstra bevilling i forbindelse med tipspengene.
Litteraturen beskæres først og fremmest gennem bibliotekspengene, men også Statens Kunstfond og Litteraturrådet skæres kraftigt.
Alle væsentlige bevillinger til billedkunsten og litteratur er skåret med 15,3%.
De mindste skæres mest
Musikken skæres med de samme 15,3% som andre råd og nævn, mens institutioner som landsdelsorkestre og musikskoler kun skæres i begrænset omfang.
Teaterrådet skæres ligeledes med 15,3%. Området som helhed "reddes" af at der er flerårligt forlig om Det Kongelige Teater og lovbundne udgifter til egnsteatre. Men de områder som udelukkende dækkes af Teaterrådet, eksempelvis den moderne dans, går trange tider imøde.
At filmområdet næsten ikke skæres, kan ligeledes forklares med et flerårligt forlig om filmen.
De flerårlige forlig og lovbundne udgifter sikrer således enkelte områder.
Besparelserne rammer i udpræget grad den direkte støtte til enkeltkunstnere, altså institutioner, hvor Staten uden videre kan ophøre med at støtte. Statens egne institutioner, hvor en kraftig nedskæring ville føre til omfattende afskedigelser, er stort set friholdt for nedskæringer. Det er dermed satset på teknisk set nemme besparelser, men samtidig besparelser som strategisk set ikke giver bedre økonomisk styring. Nedskæringens logik er: jo mindre områder økonomisk set, jo mere skæres.
